Ferrari – En del af mit liv

Ferrari – En del af mit liv

Ford Mustang Fastback 289 HK. Var den første rigtige sportsvogn jeg havde, hvor man kunne fornemme den kraft og styrke en sportsvogn har.

Derefter købte jeg en Lotus Esprit med Reg. Nr. JT 20 007. Bilen er opkaldt efter modellen der var med i James Bond filmen- nr. Pladen var købt af en bilhandler – dette var mange år før, man kunne købe ønskenummerplader.

Selve Ferrari passionen startede i 1985- Min kone Kirsten og jeg var på vej til et bestyrelsesmøde i København, hvor vi sejlede med Mols Linien til Odden.

I Børsen var der en Ferrari 308 GTB til salg- dette var før mobiltelefonen var kommet- første kiosk over ved Odden stoppede vi, hvor jeg lånte en telefon og kontaktede sælgeren af omtalte Ferrari.

Vi aftalte at vi skulle mødes på Hellerup Parkhotel.

Bilen ankom med den karakteriske Ferrari lyd- men den var hvid i lakering- ejeren pointerede at det ikke var noget problem- han ville lakere den Ferrari rød- hvilket skete i løbet af 2 uger, hvorefter vi fik bilen leveret i Viborg – selvfølgelig indgik min almindelig Mercedes 300 SL i handlen, jeg skulle jo finde penge til bilen.

Ferrari’en var købt uden afgift- jeg sagde godnat til bilen nede i vor garage hver aften i 2 år, inden vi fik samlet pengene sammen til at betale registreringsafgiften på kr. 295.000- Så var vi kørende i en Ferrari på danske plader.

 

Passionen med Ferrari biler voksede, jeg var medstifter af Ferrari klubben i 1987.

Dette fandt sted hos Ferrari importøren Damgaard- Nielsen, Hvidovre.

Der var på dette tidspunkt højest 10 Ferrari’er i Danmark.

Ferrari feberen raste videre, jeg købte en af de første Ferrari Testarossa i Danmark fabriksny i 1989, på danske plader!

Dette blev starten på oprettelse af salgsselskabet PRESTIGE CARS.

 

I anledning af Enzo Ferraries 40 års jubilæum, introduceres Ferrari F 40, superbilen over dem alle på det tidspunkt, og faktisk også den dag i dag efter manges mening.

Det lykkedes i 1992 at købe modellen af Ferrari Importøren Damgaard- Nielsen, efter mange drøje forhandlinger- og til en meget høj pris!

Denne Ferrari F40 har nu kørt 23.500 km og er stadig som en ny bil- super flot og meget hurtigt med turbo.

 

Først i 90’erne var jeg medstifter af et selskab, FERRARI CHALLENGE SCANDINAVIA, hvor vi kørte baneløb i de Nordiske lande. Det blev til 6-7 løb pr. år.

Jeg havde en drøm om, at vi skulle køre i de gamle modeller helt fra 308 model og opefter, men det blev hurtigt en meget stor konkurrence med 360 Challenge modellen og 355 Challenge – vi kørte i nogle år, indtil krisen i 2008 satte en stopper for at man havde penge til dette, overalt i de Nordiske lande – desværre!

 

Jeg har gennem årene besøgt Ferrari fabrikken i Maranello adskillige gange- altid spændende, at komme tilbage til rødderne hvor det hele startede.

Jeg har engang deltaget i et spændende arrangement på fabrikken i året 2005, hvor min Ferrari 275 GTB årg. 1965, var inviteret i anledning af 40 året for bilens produktion.

Alle i hele verden der havde en sådan model, var inviteret – vi var 75 biler til denne event, det største jeg har oplevet med en Oldtimer Ferrari. Mine kone Kirsten og jeg kørte selvfølgelig frem og tilbage til Italien i bilen.

 

Jeg har også deltaget i MILLE MIGLIA år 99, hvor jeg kørte i en bil, Ferrari Biondetti fra 1951, denne bil har vundet Mille Miglia flere gange- meget spændende men anstrengende i en åben bil, 1000 mil på 3 dage- men vi gennemførte løbet- statuette bedste Dansker!

Ligeledes kørt HISTORISK MONTE CARLO År 2004 i min Ferrari 275 GTB. Vi gennemførte dette krævende løb, midt i feltet, og vi var den eneste Ferrari af alle startende biler.

 

Jeg har været medlem af FERRARI OWNERS CLUB i alle årene, også været præsident for klubben.

Jeg har siden starten af firmaet, PRESTIGE CARS, solgt flere hundrede Ferrari biler, til det meste af Europa. Alt fra Ferrari 246 Dino i starten af 70’erne til de helt nye modeller i dag.

Det er helt unik at Ferrari kan føres tilbage til ENZO FERRARI , som startede som racerkører og i 1947 startede egen produktion af disse prægtige biler, som virkelig berører mig dybt hver eneste dag.

Jeg er meget stolt over min rejse med Ferrari bilerne, som har været en stor del af mit liv og vil fortsæt være det.

 

Med venlig racerhilsen
Prestige Cars

Kaj Bertelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

+ 60 = 61

Top